Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/14

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

skriften paa det samtidige Portræt[1]) i Ekersund 1ste April 1545 og kom allerede som Barn med sin Fader til Undal; her henrandt saaledes hans Barndom[2]. Man har vistnok med Rette formodet, at han i sin Ungdom har gaaet i Stavangers Skole, som netop da havde en dygtig Forstander i Jakob Madssøn. Et Vidnesbyrd om god Skolegang er — foruden hans Skrifter — et Thingsvidne fra 20 Juni 1562 om Undalsprestens Landskyld af Spangereidsogn, skrevet af den 17-aarige Prestesøn med samme elegante Haandskrift og sikre Orthografi, som kjendes fra hans senere Breve; Haand og Retskrivning er ikke beslægtet med Faderens og henviser til et bedre Mønster, der neppe er andet end Skolemesteren i Stavanger. Da denne var Jakob Madssøn, den senere Vicebiskop, finder jeg deri Forklaringen til, at Peder, da han efter Faderens Død af Almuen var kaldet til Sogneprest i Undal[3], omtrent samtidig 21 Aar gammel beskikkedes til Provst over Listerlen[4], — en Forfremmelse, som uden nøie personligt Kjendskab vilde være uforstaaelig, især paa en Tid, da man i Regelen til dette Embede foretrak Provstiets ældste Prest. Det var i Reformationsaarhundredet ikke sjeldent, at unge fremadstræbende Prester efter at have tiltraadt sit Kald fik længere Tids Permission til at studere ved et Universitet, saaledes som en af Hr. Peders Prester, Truels Holgerssøn i Bjelland, fik i 1570[5]; men denne Vei til videre lærd Uddannelse blev paa Forhaand spærret for Hr. Peder ved at han overtog Provsteembedet, der for bestandig

    hvorfor han fik kongelig Benaadning, har udeladt sit Tilnavn og kaldet sig Undalinus (sstds. 25). Worm giver ham i sine latinske Værker Navnet Petrus Claudii Undalensis eller Undalinus, og det sidste Tilnavn har han længe beholdt i den lærde Verden.

  1. se nedenfor S. XXXXV.
  2. se S. 91, 118.
  3. Som valgt Prest skulde han efter at været prøvet af Biskopen „tage Collats“ hos Lensherren paa Bergenhus; men om han allerede i 1566 har været i Bergen, vides intet.
  4. ikke Lister og Oddernes Provsti, som Tyrholm (hos Treschow, Danske Jubellærere S. 161) siger; Mandals Len, hvortil Oddernes Prgld. hørte, udgjorde et eget Provsti.
  5. N. Rigsreg. I 648.