Side:Ludvig Daae - Om Magnus Heinessøn.djvu/6

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
8

nene for at „bytte og parte“, hvad der var erhvervet paa Søen. Gjentagne Gange sendte vore Konger smaa Flaader ud i Nordsøen for at raade Bod paa dette Uvæsen, og ikke sjelden anførtes saadanne Tog af Mænd, der selv i sin Tid havde øvet Sørøverbedriften, men vare tagne til Naade af Kongen, og nu skulde bruges til at udrydde fordums Kammerater. Christian den Tredie anlagde særlig af Hensyn til Sørøverondet Blokhuset paa Flekkerø, der vistnok har været den tidligste Foranledning til et Handelssteds Fremkomst ved det nuværende Christiansand. Først efterat i Christian den Fjerdes Tid flere Sørøvere fra Kongens egne Lande, blandt dem endog et Par danske Adelsmænd (som f. Ex. Jacob Rostrup, der med 80 Soldater og Matroser havde flakket om paa Nordsøen) vare grebne og straffede paa Livet, bleve de nordiske Farvande igjen trygge for den fredelige Sømand. Men især skyldtes dog dette Gode den Omstændighed, at det Udskud, hvoraf Sørøverbanderne dannedes, efterhaanden i de vestindiske Farvande havde fundet et endnu rigere Felt for sit Uvæsen. „Flibustiernes“ Tid var begyndt.

De følgende Blade skulle fortælle om en Nordmand, eller om man vil Færing, hvis Navn med særegen Forkjærlighed er bleven bevaret fremfor de mange andres, der med ham have deltaget i det sextende Aarhundredes vilde Søliv. Hans Livshistorie, saaledes som den foreligger os baade fra sikre historiske Vidnesbyrd og fra Traditionen, gjør ham ogsaa vel egnet til at ansees som en typisk Personlighed fra hine